Bananpandekager

I disse pandekager har jeg faktisk fundet inspirationen til hele den her online-kogebog. Det var den første sunde snack, jeg lavede til min datter, da hun skulle begynde at træne sin tyggefunktion, og hun elsker dem. De er inspireret af en madblogger, og hele familien spiser dem med største velbehag. Pandekagerne er søde, de er sunde og så er de helt perfekte til eftermiddagsmad eller dessert til en lille størrelse.

1 bananBananpandekager
1 æg
1 spsk. mandler blendet til mandelmel (kan erstattes af hvedemel)
1 spsk. fuldkornsrismel (kan erstattes af hvedemel)
2 spsk. hvedemel
¼ tsk. bagepulver
Smør til at stege pandekagerne i

Mos bananen, og bland den med æg. Tilsæt mel og bagepulver, og rør godt rundt, til der ikke er klumper i dejen. Tænd panden på middel varme, brug eventuelt en blinispande, og  lav klatter i den ønskede størrelse. Der er til cirka 4 små pandekager på en almindelig pande eller 7 på en bilinispande. Pandekagerne bages, til de er lysebrune, hvorefter de så vendes og bages færdige. Lad pandekagerne køle af inden servering. De kan spises i sin rene form, med smør eller med frugtmos som for eksempel æblemos eller blåbærmos.

Andre forslag til snacks

              Bananpandekager          Yoghurt med æble           Morgenmadsvafler
Pandekager med æble          Blåbæryoghurt                 Søde vafler
Blåbærpandekager                   Frugt is                        Sommerjuice
Søde grøntsagspandekager       Frossen banan              Kokosmakroner
Knækbrød                        Pizzasnegle                        cookies

Frikadeller

Efter et halvt år med kartoffelmos og grønsagsmos af forskellige varianter begyndte min datter at finde kødet sjovere end mosen. Derfor lavede jeg disse frikadeller med kyllingekød og kartoffel/grønsagsmos, så de udgør i virkeligheden et måltid for sig selv. Hvis man kun vil have frikadeller med kød, så undlader man bare at komme kartoffel/grønsagsmosen i, og så er opskriften den samme – man kan desuden nemt erstatte kyllingekød med svinekød eller kalv og flæsk, det har ingen betydning.

400 gram kyllingefars
3 dl mælk
2 dl havregryn
1 æg
1 løg
1 pose frikalet
3 dl kartoffel/grøntsagsmos
Lidt ekstra salt og peber
Evt. andre krydderier – rød karrypasta smager godt i frikadellerne
Smør til stegning

Bland fars med mælk, havregryn, fint revet løg og æg, og rør godt rundt. Tilsæt frikalet og kartoffel/grøntsagsmos, og rør rundt igen, til der ikke er nogle melklumper. Lad dejen stå og hvile i mindst en halv time. Steg frikadellerne i smør på en varm pande, til de er gyldenbrune.

Andre forslag til aftensmad

     Kødsauce            Kyllingefrikadeller        Svensk pølseret
Lasagne               Eksotisk kylling                Hundeæde
Karrysovs           Spaghetti cabonara           Millionbøf
Mørbradgryde

IQ-grød

Man siger, at valnødder ligner en hjerne, fordi de er gode for hjernen. Valnødder er rige på antioxidanter, og forskere har fundet frem til, at valnødder styrker indlæringsevnen, hukommelsen og koordinationsevnen.

1 dl havregryn
1 dl ruggryn
1 dl valnøddemel (valnødder blendet helt fint)
3 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
1 moden banan
25 gram smør

Bland havregryn, ruggryn, valnøddemel og mælk i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 3-4 minutter, indtil det begynder at tykne. Tilsæt smør, og tag gryden af varmen. Mos bananen, og kom den op i gryden. Rør godt rundt, og lad så grøden køle af.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Speltgrød

Bare rolig, man behøver ikke at være speltmor for at servere speltgrød. Spelt er kendt for sit høje proteinindhold, og så er det de seneste år blevet en meget hip kornsort. I virkeligheden er der ikke den store forskel på spelt og grovhvalsede havregryn, spelten virker dog endnu grovere, så der er lidt at tygge på i denne grød.

1 dl speltflager
4,5 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
1,5 dl havregryn
1 banan
25 gram smør

Bland speltflager og havregryn med mælk, og lad det stå i køleskabet natten over. Om morgenen hældes blandingen over i en gryde, og det bringes i kog. Lad grøden koge i 3-5 minutter. Mos bananen, og hæld mosen i grøden sammen med smør. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

5-kornsgrød

Denne grød er ikke til de helt små, som ikke har godt af kernerne, men når barnet nærmer sig et år, er den rigtig god. Kornene giver god næring, og så smager de rigtig godt i grød.

1 dl 5-kornsblanding
2 dl havregryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
6 tern æblemos eller pæremos
25 gram smør

Sæt 5-kornsblandingen i blød med 2 dl mælk i køleskabet natten over. Om morgenen hældes de udblødte korn i en gryde sammen med havregryn og den resterende mælk, og det bringes i kog. Lad grøden koge i 2-3 minutter, indtil den begynder at tykne. Tilsæt frugtmos og smør. Tag gryden af blusset, når frugtmosen er tøet op. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Grøntsagsgrød

Af en eller anden årsag så tænker man altid på grød og frugt sammen men aldrig grød og grøntsager, men det er faktisk lidt synd. Grønsager er lige så sunde om morgenen, som de er om aftenen, og så giver de god mæthed, så der er ingen grund til, at vi ikke også kan bruge især de sødere grønsager i morgengrøden.

1,5 dl havregryn
1,5 dl ruggryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
4 tsk. hørfrøolie
1,5 dl sød grønsagsmos

Kom havregryn og ruggryn op i en gryde med mælk, og bring det i kog. Lad det koge i 2-3 minutter, indtil grøden begynder at tykne. Tilsæt grøntsagsmosen, og tag gryden af blusset. Tilsæt til sidst olie, og lad grøden køle af inden servering. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet. 

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Ruggrød

Ruggryn minder rigtig meget om havregryn, men som navnet nok afslører, så er kornsorten rug i stedet for havre. Den største egentlige forskel er fiberindholdet, som er meget højere i ruggryn. Der er desuden avocado i denne grød, hvilket giver en god rund smag, og så er avocadoen rig på vitaminer og ikke mindst gode, umættede fedtsyrer.Ruggrød

2,5 dl ruggryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
½ avocado
8 tern æblemos
4 tsk. olie

Kom ruggryn og mælk i en gryde, og bring det i kog. Lad blandingen koge i cirka 3 minutter. Mos avocadoen godt, imens grøden koger. Tilsæt den frosne æblemos, og lad grøden koge, indtil æbleternerne er tøet op. Tag gryden af varmen, og tilsæt most avocado og olie. Rør godt rundt, og lad grøden køle lidt af, inden den serveres. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Øllebrød

Hvis ens barn har hård mave eller problemer med fordøjelsen, så kan jeg varmt anbefale denne grød. Rugen sætter maven i gang, og sveskerne – ja, de sørger så for resten. Sveskerne får desuden øllebrøden til at smage ligesom den version, som vi kender med hvidtøl.

3 skriver mørkt rugbrød
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
1,5 dl sveskemos
1 dl blåbærmos
25 gram smør

Skuldr rugbrøddet, og kom det i en gryde med mælk, sveskemos og blåbærmos. Kog blandingen op under omrøring, og lad den koge i 3-5 minutter. Tag gryden af blusset og tilsæt smør. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Nutellagrød

Det lyder syndigt, men i virkeligheden er navnet lidt en joke. Det er inspireret af Nutella-reklamerne og etiketten, hvor det ser ud som om, at hvis man bare blander mælk og hasselnødder, så har man Nutella. Det tror jeg godt, at vi alle sammen ved ikke er tilfældet.

50 gram hasselnødder
2 dl havregryn
1 skive mørkt rugbrød
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
2 spsk. kakao
25 gram smør
1 banan

Blend hasselnødderne helt fint til mel. Bland hasselnøddemel, havregryn og kakao i en skål. Smuldr rugbrødet, og bland krummerne i skålen sammen med sødmælken og de andre ingredienser. Lad blandingen stå i køleskabet natten over. Kog grøden i 2-3 minutter, til den begynder at tykne. Tag gryden af blusset, og tilsæt smør og most banan. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Pærevælling

Dette var en af mine livretter som barn, så det skulle min egen datter naturligvis også smage en version af. Denne er dog med ingefær, fordi det simpelthen har så mange gode egenskaber, at det måtte jeg inkorporere i mit barns mad.

1 dl byggryn
1 dl boghvedegryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
25 gram smør
2 modne pærer
2 tsk. finthakket, frisk ingefær
evt. lidt kanel

Kom byggryn, boghvedegryn og mælk op i en gryde, og bring det i kog. Tilsæt den finthakkede ingefær, og lad grøden koge i 2-3 minutter. Tag  gryden af blusset, og tilsæt smør. Skræl pærerne, skær stilk og kernehus ud, og mos dem med en gaffel. Mosen kan enten kommes i grøden eller ovenpå grøden ved servering – hvis man kommer den ovenpå grøden, skal man kun bruge en halv pære pr portion. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Drys eventuelt grøden med en smule kanel ved servering. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød