Grøntsagsgrød

Af en eller anden årsag så tænker man altid på grød og frugt sammen men aldrig grød og grøntsager, men det er faktisk lidt synd. Grønsager er lige så sunde om morgenen, som de er om aftenen, og så giver de god mæthed, så der er ingen grund til, at vi ikke også kan bruge især de sødere grønsager i morgengrøden.

1,5 dl havregryn
1,5 dl ruggryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
4 tsk. hørfrøolie
1,5 dl sød grønsagsmos

Kom havregryn og ruggryn op i en gryde med mælk, og bring det i kog. Lad det koge i 2-3 minutter, indtil grøden begynder at tykne. Tilsæt grøntsagsmosen, og tag gryden af blusset. Tilsæt til sidst olie, og lad grøden køle af inden servering. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet. 

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Leave a Reply