Morgenmadsvafler

De her vafler er strøget direkte ind som en favorit her hjemme. Det er mere eller mindre bagt havregrød, men det er både sjovt, lækkert og anderledes at få sin grød i vaffelform, og så mætter de utrolig godt. Der bliver 3 vafler af denne opskrift.

1 dl havregrynVafler
1 dl ruggryn
2 dl mælk
1 æg
1 vaniljestang
4 spsk. mel
½ tsk. bagepulver
Smør til stegning

Bland havregryn, ruggryn og mælk i en skål, og lad det stå i køleskabet natten over, så grynene kan blive opblødt i mælken. Om morgenen tilsættes 1 æg, kornene fra vaniljestangen, mel og bagepulver. Rør dejen godt rundt, så der ikke er nogle klumper, og kom cirka en dl dej på vaffeljernet. Steg vaflerne gyldenbrune, og server dem straks. De kan for eksempel spises med frugt og græsk yoghurt eller med banan og hakkede nødder.

Andre forslag til snacks

              Bananpandekager          Yoghurt med æble           Morgenmadsvafler
Pandekager med æble          Blåbæryoghurt                 Søde vafler
Blåbærpandekager                   Frugt is                        Sommerjuice
Søde grøntsagspandekager       Frossen banan              Kokosmakroner
Knækbrød                        Pizzasnegle                        cookies

Leave a Reply