Bananpandekager

I disse pandekager har jeg faktisk fundet inspirationen til hele den her online-kogebog. Det var den første sunde snack, jeg lavede til min datter, da hun skulle begynde at træne sin tyggefunktion, og hun elsker dem. De er inspireret af en madblogger, og hele familien spiser dem med største velbehag. Pandekagerne er søde, de er sunde og så er de helt perfekte til eftermiddagsmad eller dessert til en lille størrelse.

1 bananBananpandekager
1 æg
1 spsk. mandler blendet til mandelmel (kan erstattes af hvedemel)
1 spsk. fuldkornsrismel (kan erstattes af hvedemel)
2 spsk. hvedemel
¼ tsk. bagepulver
Smør til at stege pandekagerne i

Mos bananen, og bland den med æg. Tilsæt mel og bagepulver, og rør godt rundt, til der ikke er klumper i dejen. Tænd panden på middel varme, brug eventuelt en blinispande, og  lav klatter i den ønskede størrelse. Der er til cirka 4 små pandekager på en almindelig pande eller 7 på en bilinispande. Pandekagerne bages, til de er lysebrune, hvorefter de så vendes og bages færdige. Lad pandekagerne køle af inden servering. De kan spises i sin rene form, med smør eller med frugtmos som for eksempel æblemos eller blåbærmos.

Andre forslag til snacks

              Bananpandekager          Yoghurt med æble           Morgenmadsvafler
Pandekager med æble          Blåbæryoghurt                 Søde vafler
Blåbærpandekager                   Frugt is                        Sommerjuice
Søde grøntsagspandekager       Frossen banan              Kokosmakroner
Knækbrød                        Pizzasnegle                        cookies

Leave a Reply