Dette var en af mine livretter som barn, så det skulle min egen datter naturligvis også smage en version af. Denne er dog med ingefær, fordi det simpelthen har så mange gode egenskaber, at det måtte jeg inkorporere i mit barns mad.
1 dl byggryn
1 dl boghvedegryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
25 gram smør
2 modne pærer
2 tsk. finthakket, frisk ingefær
evt. lidt kanel
Kom byggryn, boghvedegryn og mælk op i en gryde, og bring det i kog. Tilsæt den finthakkede ingefær, og lad grøden koge i 2-3 minutter. Tag gryden af blusset, og tilsæt smør. Skræl pærerne, skær stilk og kernehus ud, og mos dem med en gaffel. Mosen kan enten kommes i grøden eller ovenpå grøden ved servering – hvis man kommer den ovenpå grøden, skal man kun bruge en halv pære pr portion. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Drys eventuelt grøden med en smule kanel ved servering. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.
Andre forslag til grød
Powergrød Øllebrød Vitamingrød
Mandelgrød Ruggrød IQ-grød
Pærevælling Grøntsagsgrød Risengrød
Nutellagrød 5-kornsgrød Speltgrød