Knækbrød - Det er barnemad

Knækbrød

Knækbrød fremmer den mundmotoriske udvikling hos børn, og det er ikke specielt svært at lave sine egne knækbrød. Når man laver dem selv, så har man desuden muligheden for at lave dem uden salt, og man ved præcis, hvad der er i.

350 gram blandede korn, gryn og kernerKnækbrød
100 gram mandelmel (Kan erstattes af hvedemel)
100 gram fuldkornsrismel (Kan erstattes af hvedemel)
100 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt (kan sagtens udelades, hvis knækbrødene er til de mindste)
1 dl olie
2,5 dl vand

Bland korn, mel, salt og bagepulver i en skål. Tilsæt vand og olie, og rør godt rundt. Tag to stykker bagepapir ud på køkkenbordet, og fordel halvdelen af dejen på dem hver. Læg endnu et stykke bagepapir ovenpå dejen, og rul den tyndt ud med en kagerulle imellem de to stykker bagepapir. Dejen skal gå hele vejen ud til bagepapirets kanter. Rids overfladisk afgrænsningerne til knækbrødene i dejen med en kniv eller et pizzahjul, og bag ved 180 grader i cirka 20 minutter, til de er let gyldne og faste. Lad knækbrødene køle af, og knæk dem så fra hinanden. De kan opbevares i kagedåser eller tætlukkede plastikposer i et par uger eller længere.

Andre forslag til snacks

              Bananpandekager          Yoghurt med æble           Morgenmadsvafler
Pandekager med æble          Blåbæryoghurt                 Søde vafler
Blåbærpandekager                   Frugt is                        Sommerjuice
Søde grøntsagspandekager       Frossen banan              Kokosmakroner
Knækbrød                        Pizzasnegle                        cookies

Leave a Reply