Kiks er en rigtig god eftermiddags- eller formiddagssnack. Ligesom knækbrød styrker kiksen den mundmotoriske udvikling, og så er det nemt at lave, og de kan holde i lang tid.
100 gram sesamfrø
100 gram hørfrø
50 gram kokosmel
50 gram blå birkes
50 gram havreflager
75 gram mandelmel – kan erstattes af 50 gram hvedemel
150 gram hvedemel
1,5 dl vand
1,5 dl olie
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
Bland alle ingredienserne sammen. Rul dejen ud i mellem to stykker bagepapir til cirka en centimeters tykkelse. Stik kiksene ud med et glas, så de bliver runde. Sæt dem på en bageplade (der bliver cirka 25 af denne her portion). Fortsæt med at rulle dejen ud og stikke kiks, indtil alt dejen er brugt. Bag i cirka 25 minutter ved 180 grader, til de er gyldenbrune.
Andre forslag til snacks
Bananpandekager Yoghurt med æble Morgenmadsvafler
Pandekager med æble Blåbæryoghurt Søde vafler
Blåbærpandekager Frugt is Sommerjuice
Søde grøntsagspandekager Frossen banan Kokosmakroner
Knækbrød Pizzasnegle cookies