Om Louise Vilsbøl

Om forfatteren

Velkommen til min online kogebog. Mit navn er Louise. Jeg er uddannet journalist og arbejder som digital redaktør på et ugeblad. Jeg har siden 2012 haft kagebloggen Miss Mocca, hvor min søde tand udspillede sig. Jeg er mor til Grete-Johanne fra juni 2013, Marie fra april 2015 og Nora fra 2020. Jeg bor i Årslev på Fyn og har altid drømt om at skrive en bog, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle være en kogebog.

Min ældste datter, Grete-Johanne, og jeg

Jeg er ikke uddannet kok eller ernæringsekspert, så jeg har absolut ingen faglig ballast i forhold til at udvikle opskrifter og skrive en kogebog. Men jeg er mor, og min viden er erfaringsbaseret.

Mine opskrifter er alle testet af og godkendt af mine døtre, gennem deres første leveår. Og eftersom jeg kun synes, at det bedste er godt nok til mine børn, så håber jeg også, at det er godt nok til andres.

Jeg har valgt at udgive min kogebog online fremfor i fysisk form, fordi jeg vil gøre den så let tilgængelig som muligt for travle forældre, der ikke har tid til at tage barnet under armen og finde en boghandler for at købe en bog, som de slet ikke har tid til at bladre i. Jeg tror, at de fleste mødre vil være enige med mig i, at hvis vi har et ledigt øjeblik, så er det snarere sofaen end en boghandel, der trækker i os.

Forslag til nye opskrifter, ris eller ros modtages gerne. Send en mail til louise@deterbarnemad.dk, eller skriv en kommentar her på siden. Jeg lægger ikke opskrifter op, uden at have testet dem af i køkkenet først, og der vil naturligvis stå kilde på modtagne opskrifter.

Leave a Reply