Rodfrugtemos Det er barnemad

Rodfrugtemos

Der kan laves mos af næsten alle grøntsager og frugter. Jeg varierer mosen efter årstidens frugter og bær, så når efteråret nærmer sig, er der dømt rodfrugtemos.

3 gulerødder
1 rødbede
3 jordskokker
1 pastinak
2 kartofler
1 bouillontern med grøntsagssmag
7-8 dl vand
25 gram smør

Skræl alle rodfrugterne, og skær dem i mindre stykker. Bring vandet i kog i en gryde tilsat bouillonternen. Kom rødbedestykkerne i gryden, og lad dem koge i ti minutter, før de andre grøntsager kommes i gryden. Kog grøntsagerne møre, hæld vandet fra, og blend rodfrugterne med en stavblender. Tilsæt noget af kogevandet, hvis det er nødvendigt. Til slut tilsættes smør.

Andre forslag til frugt- og grøntsagsmos

 Æblemos                  Sveskemos                  Gul kartoffelmos
Pæremos                 Rodfrugtemos           Grøn kartoffelmos
Blåbærmos           Sød grøntsagsmos        Sød kartoffelmos

Leave a Reply