Det er lige før, at der er lige så mange erfaringer med babyers første mad, som der er babyer. Nogle starter med helt tynd grød eller mos, nogle starter med tykkere grød, nogle går lige på og hårdt med havregrød eller anden grød med klumper. Børn er forskellige, og der er ikke andet at gøre end at prøve sig frem. De fleste (forældre) forsøger sig først med en melgrød.

Begge mine piger er startet med rismelsgrød kogt på modermælk (erstatning kan også bruges, det er lige så fint, jeg har bare meget mælk, så det kan jeg lige så godt udnytte). Opskriften er simpel: 2 spsk. rismel, 2 spsk quinoamel, 2 dl modermælk, 1 tern pæremos. Det hele bringes i kog, og der koges, indtil det har den ønskede tykkelse.

Inden jeg pudser glorien vil jeg dog lige slå fast, at ingen af mine piger er sprunget direkte på skemad. Faktisk har de begge to været langsomme til at komme i gang. Med Grete-Johanne (den ældste) måtte jeg stoppe igen, fordi hun nægtede at spise, der var bare lukket mund. Så hun blev fuldammet 14 dage længere. Med Marie (den yngste) var munden åben, men hun kørte bare alt maden ud igen. Her var jeg mere stædig, men der gik stadig 14 dage, før hun så småt begyndte at synke maden.

Som sagt har jeg ikke løsningen, I kender bedst selv jeres børn og må forsøge jer, det vigtigste er dog at lytte til barnet. Der kommer intet ud af at stoppe maden ind i munden under skrig og skrål, så meget ved jeg dog.

Forslag til den første mad