Efter et halvt år med kartoffelmos og grønsagsmos af forskellige varianter begyndte min datter at finde kødet sjovere end mosen. Derfor lavede jeg disse frikadeller med kyllingekød og kartoffel/grønsagsmos, så de udgør i virkeligheden et måltid for sig selv. Hvis man kun vil have frikadeller med kød, så undlader man bare at komme kartoffel/grønsagsmosen i, og så er opskriften den samme – man kan desuden nemt erstatte kyllingekød med svinekød eller kalv og flæsk, det har ingen betydning.
400 gram kyllingefars
3 dl mælk
2 dl havregryn
1 æg
1 løg
1 pose frikalet
3 dl kartoffel/grøntsagsmos
Lidt ekstra salt og peber
Evt. andre krydderier – rød karrypasta smager godt i frikadellerne
Smør til stegning
Bland fars med mælk, havregryn, fint revet løg og æg, og rør godt rundt. Tilsæt frikalet og kartoffel/grøntsagsmos, og rør rundt igen, til der ikke er nogle melklumper. Lad dejen stå og hvile i mindst en halv time. Steg frikadellerne i smør på en varm pande, til de er gyldenbrune.
Andre forslag til aftensmad
Kødsauce Kyllingefrikadeller Svensk pølseret
Lasagne Eksotisk kylling Hundeæde
Karrysovs Spaghetti cabonara Millionbøf
Mørbradgryde