Ruggrød - Det er barnemad

Ruggrød

Ruggryn minder rigtig meget om havregryn, men som navnet nok afslører, så er kornsorten rug i stedet for havre. Den største egentlige forskel er fiberindholdet, som er meget højere i ruggryn. Der er desuden avocado i denne grød, hvilket giver en god rund smag, og så er avocadoen rig på vitaminer og ikke mindst gode, umættede fedtsyrer.Ruggrød

2,5 dl ruggryn
4 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
½ avocado
8 tern æblemos
4 tsk. olie

Kom ruggryn og mælk i en gryde, og bring det i kog. Lad blandingen koge i cirka 3 minutter. Mos avocadoen godt, imens grøden koger. Tilsæt den frosne æblemos, og lad grøden koge, indtil æbleternerne er tøet op. Tag gryden af varmen, og tilsæt most avocado og olie. Rør godt rundt, og lad grøden køle lidt af, inden den serveres. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.

Andre forslag til grød

   Powergrød                               Øllebrød                              Vitamingrød
Mandelgrød                            Ruggrød                                     IQ-grød
Pærevælling                      Grøntsagsgrød                           Risengrød
Nutellagrød                          5-kornsgrød                              Speltgrød

Leave a Reply