Denne powergrød indeholder forskellige kornsorter, som hver især har en god virkning og alle giver en god mæthed.
1 dl havregryn
1/2 dl boghvedegryn
1/2 dl risflager
1/2 dl quinoa flager
3 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
6 tern æblemos eller pæremos
25 gram smør eller 4 tsk olie
Sæt gryn og flager i blød i mælken natten over, så grøden er klar til at blive kogt om morgenen. Kog de opblødte gryn sammen med 6 tern frugtmos, som kan tages direkte op af fryseren eller kommes i blandingen om aftenen. Lad grøden koge i 2-3 minutter, til den tykner. Tilsæt så fedtstof – jeg foretrækker smør, fordi det ganske enkelt smager bedst. Tilsæt lidt mere mælk, hvis grøden bliver for tyk. Grøden kan holde sig i 4-5 dage i køleskabet.
Andre forslag til grød
Powergrød Øllebrød Vitamingrød
Mandelgrød Ruggrød IQ-grød
Pærevælling Grøntsagsgrød Risengrød
Nutellagrød 5-kornsgrød Speltgrød