Modne pærer er rigtig søde, så de egner sig godt i grød og kartoffelmos, som man gerne vil have sødet. De er nemme at mose med en gaffel, når de er friske, men man kan også give dem et opkog og blende dem, så man kan have terner med mos i fryseren.
5 modne pærer
3 dl vand
Skræl pærerne, og skær dem ud i små tern. Sorter kernehuset fra. Kog pærerne møre i en gryde sammen med vandet, det tager cirka 5 minutter. Lad pærerne køle af i gryden. Blend pærer og det resterende vand til en mos uden klumper. Frys mosen ned i isterningebakker, og vend dem ud i en pose, så man har en pose i fryseren med pæremos.
Andre forslag til frugt- og grøntsagsmos
Æblemos Sveskemos Gul kartoffelmos
Pæremos Rodfrugtemos Grøn kartoffelmos
Blåbærmos Sød grøntsagsmos Sød kartoffelmos